Skabt med præcision – udført med passion
Totalentreprise
Erfaring med totalrenoveringer – og fokus på det gode samarbejde
Siden jeg startede Jacobsen Byg & Renovering, har jeg stået i spidsen for en lang række totalentrepriser og renoveringsprojekter – herunder 3 byhuse i Odense, en stor villa i Nr. Åby, 2 villaer i Dalum, en villa i Rynkeby, flere sommerhuse og en række erhvervsbyggerier.
Fælles for alle projekterne er, at godt samarbejde er afgørende – både med dygtige fagfolk og med dig som kunde. Jeg har et stærkt netværk af pålidelige samarbejdspartnere inden for el, VVS, murerarbejde, blikkenslagerarbejde, entreprenørarbejde og haveanlæg – folk jeg stoler på, og som leverer kvalitet.
Men det vigtigste samarbejde er det med dig. Som privat kunde er du altid velkommen til selv at tage del i byggeriet, hvis du har lyst og mulighed. Jeg har stor respekt for dem, der gerne vil bidrage selv, og jeg hjælper gerne med at tilrettelægge et forløb, hvor vi løfter projektet sammen – så det bliver vores fælles byggeprojekt.
Henvendelser besvares inden for to hverdage.
Modtag et uforpligtende tilbud!
Hvis du går med tanker om nyt gulv, en flot træterrasse, renovering af køkkenet eller noget helt fjerde, så er det bare at tage fat i mig. Jeg står klar til at lytte, rådgive og give dig et uforpligtende tilbud. Du er altid velkommen til at ringe, sende en mail eller udfylde kontaktformularen – så vender jeg hurtigt tilbage.
Jeg glæder mig til at høre mere om dit projekt og til at hjælpe dig godt i mål med en løsning, der både holder og klæder dit hjem.